mandag den 21. november 2011

Magasinet November...

Igår udkom en spændende og inspirerende udgave af Magasinet -  http://www.scrapsisters.dk/magasinet/ som du kan nær studere her, hvis du ikke allerede har været der. Der er mange skønne artikler som er værd at kaste sit øje på.
Jeg selv deltager med en collage som jeg havde meget sjov med at lave.



Det er en dyb ramme, som jeg har vendt og beklædt med gamle bogsider, som har fået hvid akrylmaling og som bagefter er stemplet. Indeni selve rammen har den fået Modelling paste og forskellige udklip, er pyntet med lidt TH dies, en hjemmelavet fjer af bogside og en blomster ståltråd, valmuekapslerne fra haven er tørret, limet sammen, og har fået lidt Perfect pearl powder, det har urskiverne også - det ses bare ikke så tydeligt. Den lille mand som stikker hovedet op af reden har jeg engang lavet i porcelænsler, synes lige sådan en gøgeunge passede fint i reden he he.



Den lille fugl har jeg klippet ud i karton og limet noget papir og en knap på, og reden er også et kup fra haven, da vi nedlagde en hæk og den var forladt gemte jeg den til et collage formål og fik lige brug for den nu, lige som de små lækre æg.




De små Dew drops har jeg lavet med limpistolen og de har også fået Perfect pearls powder, ligesom bladene i højre hjørne har fået Perfect pearl guld powder.



Alfepigen har jeg lånt fra en side jeg fandt på Pinterest, limet hende på karton for at stive hende lidt af og klippet ud, og blomsten har fået glimmer.
Det kan kun anbefales at lege lidt med collage, og afprøve lidt forskelligt, bortset fra at man blir' lidt klistret - får lidt misfarvede fingre af misten og at man roder gevaldigt imens man hygger sig, jeg glemmer ihvertfald både tid og sted og det må være en god terapi hvis man har brug for det.
Her på Lolland skinner solen dejligt idag, og fasanen skælder ud i haven fordi den fik øje på mig i vinduet - sådan et fjols, den passer nok på sit harem af damer.
Ha' en dejlig dag derude og tak for Jeres søde kommentarer :0)

torsdag den 17. november 2011

Julekort kursus 11


Kortmodellen vi skulle afprøve idag var lavet af Kat, og lige noget jeg synes godt om så jeg har rigtig hygget mig idag med både Gesso, glimmerlim - små guldperler, mist - knapper, blonde og snor og chipboards. Til sidst smurte jeg det lidt over forskellige steder med guld mist powder, det ses desværre ikke så meget på fotoet, men det glimter fint i virkeligheden - og det gør jeg også nu he he.
Ha' en dejlig dag derude !

Julekortkursus 4-8-9-10..


Det første kort er lavet efter Lam's (Lizettes) model hvor på vi skulle sværte og stemple baggrund, må indrømme at det af og til har givet mig hovedbrud når jeg ikke lige havde de materialer jeg skulle bruge, eller stempler og andet dims, men det er jeg jo ikke ene om.
Det næste er et pose kort, og da jeg ikke lige var i besiddelse af en fin ny brun pose, så var det heldigt at der lige var købt nyt brød, så jeg havde en knap så krøllet pose at lave kortet af - indeni er et ombuk med en lomme hvori man kan putte en tag i venstre side, og i højre side er en lomme mere hvori man kan lægge et ark karton skriveark, det er blevet fint med punchet kant.
Tilda kortet var også sjovt at lave som et lommekort, og med en stempel teknik som jeg desværre heller ikke havde en stempelpude som passede til, meningen var jo at man ikke skulle kunne se omridset af stemplet, men det skønne ved alle teknikkerne er at de er rimelig udfordrende og sjove, og det man ikke lige har på lageret nu, kan man jo anskaffe sig til senere benyttelse.
Ind imellem nåede jeg lige et par Pixi scrap tags, dem har jeg punchet ud med min meget lille runde punch og sværtet, og limet sammen på et lille stk. karton bagpå. Baggrunden på de her tags kan jeg godt lide at lave, nemlig med silkepapir som jeg limer på pap, og giver en gang gesso. Imens det er fugtigt krøller jeg papiret lidt og til sidst får det en gang gesso.

onsdag den 9. november 2011

Julekort dag 3...


Det er sjovt at se så forskellige alle kortene bliver på julekursus, alt efter hvilke materialer man har. Idag sku' vi lave kort efter Nedergaards model
Da jeg ikke havde et stort blomster stempel, tænkte jeg at jeg kunne vel embosse min julestjerne, og det gjorde jeg så på Kraft karton og embossede med clear embossing, sværtede med Tattered rose og skyggede med Fired brick. Bladene fik samme tur, og blev sværet med Peeled paint og Weathered wood, superfed teknik, men måske skal jeg prøve på en lysere karton næste gang, jeg kan dog godt lide at farverne næsten går over i bronce nogle steder. Omkring det hele har jeg syet kanter med Sew easy, et vældigt hygge projekt. Ha' en dejlig dag derude i bloglandet ! :0)

tirsdag den 8. november 2011

Julkort kursus dag 1 & 2

Jeg deltager i øjeblikket på julekort kursus på Creative Publishing, som du kan læse om længere nede i trådene, og har lavet dag 1 og dag 2 og jeg glæder mig til imorgen hvor der kommer en ny udfordring ! Det første som blev lagt ud var svenske Nenne. Et kort hvor vi skulle embosse og distresse og jeg fandt et ældre stempel frem som jeg havde lyst til at genbruge og embossede med guld . I kanten skulle være en swirl af en slags, og min er fra Stampadous - jeg brugte dog kun en brøkdel af stemplet.


Det næste var fremlagt af Karina fra Scrapsisters, som altid laver nogle smukke kort. Det handlede om teknikken Masking, som jeg ikke har afprøvet før nu. Karina havde brugt et sødt stempel med en snemand, og da jeg desværre ikke ejede sådan et måtte jeg improvisere lidt og brugte et Tilda julestempel. Det handler om at embosse på karton, og stemple en kopi med Staz on eller andet vandfast ( for mit vedkommende ) da jeg maler med distress ink, så lægger du det sidstnævnte oven på det distressede og med din blending toole sværter du så baggrunden. Jeg kom til at svine lidt fra min vandpensel, men brugte så nødløsningen, nemlig at dække over min fejl ved at skære en kugle ud og embossede den i en folder. Siden skar jeg hendes ben løs med skalpellen og vippede uden på kuglen. Det var en sjov teknik som jeg vil prøve igen, forhåbentlig med bedre held ! Jeg glæder mig vældig meget til imorgen hvor opgave 3 skal laves, og jeg vil da opfordre til at deltage på kurset. Der kan læses om det længere nede i trådene. Ha' en dejlig aften allesammen derude og tak for de søde kommentarer :0)

 !

torsdag den 3. november 2011

Julekort med pergamanoblomster.

Jeg synes jeg er faldet lidt af hvad scrap festivallen angår, men jeg får dog lavet julekort alligevel, her er et par af de sidste, hvor jeg har dekoreret med blomster af pergamano, som jeg har kørt igennem Big shotten og punchet ud, midten har jeg farvet med lidt ink for at give lidt dybde. Med samme folder har jeg embosset baggrunden. Selve tag'sene er blevet mistet og også kørt igennem - til sidst tilsat et af Gyddas søde stempler.
De to af kortene minder meget om hinanden.
De to næste kort har jeg også embosset i folderen Jeg elsker min die fra Bosscut- julestjernen som bliver lækker uanset hvordan man sætter den sammen af papir, og tilhørende blade, som jeg her har skåret ud i lysegrå for jeg synes det passer bedre til den grønne baggrund. Tag'gen er mistet og embosset med guld embossingpulveret og et af mine baggrundsstempler.
Rigtig god weekend til de som skal ud og scrappe og til alle os andre, som må blive hjemme og studere fra skærmen he he !


onsdag den 2. november 2011

Julekort kursus på Creative publishing.





På forummet Creative publishing kan du nu deltage i et online kursus, som er sammensat af forskellige dygtige piger fra Scrapsisters. Du vil her blive inspireret til at fremstille 12 forskellige julekort, som du kan glæde familie og venner med. Du kan følge med selvom du er nybegynder, men det vil være en fordel at du bl.a. har inks, kan stemple og embosse, sy og miste, at du har stempler, saks, skæremaskine og mønsterpapir. Start er 7. November og 9 dage frem og prisen er overkommelig, nemlig 49,- kr.
http://creativepublishing.dk/http:/creativepublishing.dk/category/kurser/
Her kan du læse mere om kurserne.
Jeg selv deltager med to julekort som jeg håber vil være med til at inspirere dig til at fremstille dine helt egne unikke julekort i år, til glæde for dine venner og familie ! Rigtig god fornøjelse.


Ha' en fortsat dejlig dag derude i blogland !