tirsdag den 28. februar 2012

Stilguide på Magasinet - Vintage.


På Scrapsisters Magasinet er i øjeblikket en artikel med stilguide, denne gang handler det om vintage stilen. Jeg fandt et billede frem fra jeg var 1 år gammel og lod mig inspirere lidt af de lækre gamle Sephia farvede fotos. Det er sat på en baggrund af Swiss dot papir, denne rosa farve er lækker sammen med de brunlige nuancer og distressede kanter. Blomsterne er fra Prima og har fået lidt mist, den store i nederste hjørne har også fået lidt små guldperler i midten, og den lyserøde ved siden af har jeg foldet efter Quilling teknikken, i noget lyserødt bånd, som fik lidt mist i starten af båndet inden jeg foldede, det gir' så en lidt mørkere midte. Det lille ur har jeg fra Pips, som er i fint selskab med TH og lidt Marianne dies. Rammen omkring årstallet er embosset med guld og jeg har punchet lidt cirkler ud som jeg har brugt omkring det, - i det vi kalder en Dahliafoldning. Jeg har stemplet lidt swirls i farven Peeled paint distress ink. De sko som jeg har på her, er mine første gå sko og dem har jeg endnu som et kært minde. Min fine kjole er en af min mors mange kreationer. Jeg vil nok kalde min Vintage stil her for blød vintage, da jeg har brugt lyse farver som jeg har ældet lidt, hvor man i vintage nok ville anvende brune/mørkere og slidte objekter. Tak fordi I besøger mig - det er dejligt med den respons man får, den gør glad ! Ha' en dejlig dag.