torsdag den 17. februar 2011

Resultat af Modelling paste kursus..





































Her er så resultatet af mine første LO som følge af kurset hos Eva og Kat, og jeg kan kun rose det til skyerne. De er begge lavet på papkasse, hvor jeg har pillet øverste lag af nogle steder da jeg ikke havde pizzaæsker til formålet. Jeg har ikke så mange Glimmermist så derfor vil de minde lidt om hinanden i farverne, jeg har desuden brugt en masse forskellige andre ting, som jeg nødigt vil remse op , men istedet henvise til forrige indlæg hvori hele kurset er beskrevet. Jeg kan kun anbefale det, det er simpelthen skønt at fedte sig ind i alle disse herligheder og lege lidt med kreativiteten. De øverste bænkebiddere er min bedre halvdel og jeg i en pause i havearbejdet i sommerhuset i Sønderjylland og det nederste er mit kære barnebarn Natacha. Jeg har endnu ikke fået lagt tekst på.

fredag den 11. februar 2011

Jeg er så heldig !


Jeg er så fantastisk heldig at have vundet en plads på online kurset : Modelling paste ! Wauw - hvor bliver det utroligt spændende og lærerigt at se de forskellige teknikker, og følge alle de sjove måder de vil blive anvendt på - jeg er sikker på det er lige noget for mig ! Tusinde tak til Evas datter Nora som trak mig op af bunken af tilmeldte, du er en skattepige og du fortjener et stort kram herfra. Du kan læse mere om kurset her på Evas ( Fister ) blog ! Ha' nu en dejlig weekend derude, inden vinteren kommer igen ! Evas blog : http://evadohn.blogspot.com/

tirsdag den 1. februar 2011

Lidt mere Vintage ...


Jeg har i lang tid gemt denne lille cigaræske, desværre uden låg - men nu blev den lige anvendelig til et lille "Vintage kig ind i" ophæng. Billedet er lånt på pictureandscrap bloggen, så derfor vil jeg også deltage med den i konkurrencen der ! Øverst på ophænget brugte jeg et maskinsyet blondestykke som nu ikke passede i farven, så jeg sprayede det med sort mist. Er stemplet med et af Gittes egne design - fra Hobbyboden.

Kan også ses på bloggen her : http://pictureandscrap.com/