Viser opslag med etiketten December julepynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten December julepynt. Vis alle opslag

torsdag den 23. december 2010

23. December - Glædelig Jul







Jeg vil ønske Jer alle en Glædelig Jul og et lykkebringende Nyt år - vejret lover ikke for godt for imorgen og jeg ved endnu ikke om vi kan komme ind til børnene. Her fyger det voldsomt og mere er på vej. Jeg har lavet endnu en blomst i toiletrulleinderpaprør - hold da op et langt ord - på samme måde som den sidste. Jeg vandt 5 af Hobbybodens stempler i Gittes eget design, og de kom med posten idag, det var vist godt indkørselen var ryddet inden. Jeg glæder mig til at lege med dem, men jeg når det nok først efter jul. Netop tekststempler er ikke hvad jeg har mest af - men nu må jeg da sige jeg blev begavet med nogle søde af slagsen. Min søde veninde har også tænkt på mig og sendt mig en overraskelse i form af to søde fluesvampe. Jeg er helt vild med dem. De er lavet af Linda Jelle, som laver de dejligste eventyr figurer og nisser og trolde. Med dem vil jeg slutte for nu. Pas godt på Jer selv ude i trafikken !

mandag den 20. december 2010

20. December og toiletrulle paprørsblomst







Jeg har lavet et lille stjernebanner inspireret af Bertrams foldede stjerne. Der var for lidt lys indenfor, og udenfor luftede det lidt, så måtte lægge det i sneen da jeg skulle tage foto, det gik lidt bedre med toiletrulle paprørsblomsten, som kunne hænge stille op ad døren. Den er klippet i strimler på 1 cm. og limet sammen. Så det er jo en høj blomst selvom det ikke ses på billedet. Jeg havde nogle bær fra en gammel lyskrans som jeg skilte ad, så den er en ren genbrugsting. Den blev malet med hvid akrylmaling og pyntet med lidt crepe papir og lidt udstandsninger - hopla !



Idag var jeg simpelthen så heldig at vinde 5 af de nye stempler af Gittes ( Gydda's - Hobbybodens eget design ) jeg glæder mig da enormt over det, da tekst stempler ikke er det jeg har mest af - det er jo altid dejligt med nyt legetøj - og jeg havde alligevel forelsket mig i dem og skrevet dem på ønskelisten ( øh.. sammen med alt det andet ) ja sådan er det jo - man har lov at drømme og når lidt af det går i opfyldelse blir' jeg bare så glad ! Flere spørger om jeg kan vise hvordan jeg folder crepe blomsterne. Det vil jeg meget gerne når jeg får mulighed for lidt mere lys, og det er ikke svært - egentlig ret simpelt ! Men de bliver så dejligt bløde i udtrykket, hvis man kan kalde det sådan . Ha' en dejlig dag !

fredag den 17. december 2010

17.December - julepynt




































Endnu en lille bog, blot lavet på en anden måde - tutten står på Scrapsisters blog !






Jeg er vist kommet lidt bagud med blogningen, det skyldes dog ikke at jeg har været doven - jeg har en masse ting at lægge ind fra Scrapsisters blog, som jo desværre lukker ned d. 24 Dec. Vi var en tur omkring Rigshospitalet Mandag, og fik den dejlige besked at min bedre halvdel var kureret for kræft i struben, behandlingen har varet i en tid nu, og nu skal han samle kræfter og fedes op igen med lidt god flødesovs o.s.v. Han har været på sondemad i en tid og det har ikke været helt nemt, men nu skulle det gerne lysne, og han skal starte på genoptræning på mandag. Jeg er dog lidt ked af at alle hans forhenværende livretter smager ham ikke mere, håber da at han kommer efter det, og får sine smagsløg igen med tiden. Idag har det været den smukkeste morgen længe med rimfrost i hængebirk og i buske, jeg fik taget lidt billeder imens solen var fremme, dem vil jeg lægge på senere - nu er det eftermiddag og rimtågen dækker for solen og for landskabet, selv de små agerhøns var fremme og nyde varmen fra solen, og prikke i jord overfladen efter føde.