onsdag den 12. december 2012
Kortæske
Igår havde Anne Bente fra Card and scrap fødselsdag, og jeg lavede derfor denne kortæske til hende som hilsen, jeg glemte desværre selv at tage et billede af den, men håber det er i orden jeg låner Anne Bentes billede. Den er stærkt inspireret af en skøn æske jeg selv fik til min fødselsdag fra Jytte, og tænkte at hvis den ku' glæde mig så meget, måtte jeg også kunne glæde en med sådan en.
Da jeg kun har dette en foto, kan du se den på Anne Bentes blog åben, og med blomster, linket er her :
http://annebenteslillested.blogspot.dk/
Idag fyger sneen ikke om ørerne her på Lolland, så det kan være hønsene kan lokkes lidt ud i deres gård, de var ikke meget for det igår, men hvem var det ? De var dog til at lokke for en kort stund med solsikker :0)
Ha' en dejlig dag derude og pas godt på Jer selv.
tirsdag den 20. november 2012
Et LO og lidt pip..
Først et LO med mit dejlige barnebarn Natacha - og en masse hokuspokus i Hjørdis stil !
Så er der lige det med "hønseriet" - glæder mig til weekeenden hvor vi forventer kyllinger. Vi har to slags høns, Wyandotter og Araucanaer, som er gumpeløse og lægger smukke turkise æg, og jeg må hellere se om jeg har lidt fotos af dem. Starter lige med de smukke æg og Araucanaerne - de er sjove og har skæg og øretufter, som man kan se på hanen.
Her er hanen, og ikke helt udvokset som han er nu, og vi har 5 høns . For tiden ligger en på en blanding af Aracana/Wyandot æg og som jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud af, og om de alle er befrugtede. To andre Wyandothøner går med hver 5 kyller, så her er sandelig gang i den.
Tak for hjælpen Karina !
Ha' en rigtig dejlig dag alle :0)
torsdag den 15. november 2012
Udfordring 43 på http://pictureandscrap.blogspot.dk/
Udfordring 43 på http://pictureandscrap.blogspot.dk/
Denne gang skal vi lave noget med jul og jeg har lavet dette kort med Marianne stempel, og farvelagt det ret dæmpet med vilje. Træerne i baggrunden er ligeledes Marianne dies.
Ha' en dejlig dag alle som læser med her, og tusinde tak for alle dejlige kommentarer !
tirsdag den 16. oktober 2012
DT bidrag m.m.
Her er mit bidrag til udfordringen denne gang på : http://pictureandscrap.blogspot.dk/ som vil se Brads. Jeg har brugt brads i midten af blomsterne og på den lille tekstramme.
Overdelen til partykjolen har jeg selv kreeret, modellen har jeg set i mange forskellige udgaver efterhånden rundt på bloggene og på Pinterest, men denne er ret nem med brug af kageservietten. Blomsterne har jeg standset ud med punch og lidt filt og teksten syntes jeg lige passede meget godt til lidt pigedrømme !
Til min fødselsdag fik jeg bl.a. to dejlige overraskelser fra mine scrapsøstre Jytte fra SS og Eva Gro fra Norge, og må sige jeg har beundret begge dele rigtig meget ! Her er Jyttes smukke æskekort og det lækre kort fra Eva Gro !
I Jyttes meget veludførte æskekort var desuden nogle vældig lækre blomster med brads i midten ! Tusinde tak til begge to hvis I læser dette !
Ha' nu en dejlig dag derude og på forhånd tak for alle søde kommentarer !
mandag den 24. september 2012
Stempeludfordring på Scrapsisters !
Dette er mit første bidrag til stempeludfordringen på Scrapsisters, hvor du skal stemple med "noget" du ikke plejer, jeg synes det er en sjov udfordring !
lørdag den 15. september 2012
DT bidrag til Cardandscrap....
Denne gang hedder ogaven : Brug blomster ! Papiret, sommerfuglen, de små blomster og den blå skumfidus er fra Swirlydoos, de store blomster er fra Prima. På cirklen bag billedet er brugt et stempel fra Marianne design. En Tag die fra TH, lidt dew drops og mini guldperler i midten af blomsten. Selve billedet er fra Digital paper, alt er sværtet og m. snydesyninger i kanten.
Ha' en skøn weekend allesammen, jeg ved jeg ikke har blogget så meget på det sidste - det skyldes flere begivenheder, såsom runde fødselsdage i København, dødsfald i familien og travlhed herhjemme med hønsehold og flere nye høns. Har fået nogle sjove starutter som hedder Araucana, som er haleløse og de lægger de skønneste turkisblå æg, mere om det senere !
Tak for de søde kommentarer :0)
mandag den 20. august 2012
Pyha det er varmt..
På http://pictureandscrap.blogspot.dk/ er opgaven denne gang ganske enkelt - Lav enTag, og min er lavet med sizzix die. Den er mistet,stemplet med HA - blomsten er liges et stempel fra HA som er klippet ud og sat sammen som en lille blomst, jeg har lavet "Snydesyninger" og prikker med min hvide gel pen, bladene er klippet ud og har fået et lille twist, foto af den lille søde pige har jeg lånt på Pinterest.
På facebook fandt jeg en spændende give away, med slutdato 30 Aug, den er virkelig lækker !
Her er min tag
http://erinblegen.blogspot.dk/2012/07/its-giveaway-time.html
Det er godt nok lunt idag, så jeg er bedst til skyggen, hav' en dejlig dag derude !
Abonner på:
Opslag (Atom)














