Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag

tirsdag den 1. februar 2011

Lidt mere Vintage ...


Jeg har i lang tid gemt denne lille cigaræske, desværre uden låg - men nu blev den lige anvendelig til et lille "Vintage kig ind i" ophæng. Billedet er lånt på pictureandscrap bloggen, så derfor vil jeg også deltage med den i konkurrencen der ! Øverst på ophænget brugte jeg et maskinsyet blondestykke som nu ikke passede i farven, så jeg sprayede det med sort mist. Er stemplet med et af Gittes egne design - fra Hobbyboden.

Kan også ses på bloggen her : http://pictureandscrap.com/

torsdag den 27. januar 2011

Lidt Vintage inspireret...


Idag skinner solen jo skønt her på Lolland, selvom det er ret koldt. I aftes fik jeg lavet et lille ophæng i vintage stilen. Jeg malede det lidt med hvid akryl, og snavsede det til igen med distress ink ! Stemplet er fra Hobbyboden, billedet fra nettet- lånt på pictureandscrap bloggen - blomsterne er gjort med et hjemmelavet og tør embosset mosgummistempel, som jeg bagefter har punchet ud med retro flower. Det giver en lækkerfarvevirkning - nede i 3. lag af blomsten har jeg også brugt retroflower punch, men har klippet den i stykker og vendt den så spidserne kom udaf. Den lille brune blomst er et Hero Art stempel og sommerfuglen fra MS. Med dette vil jeg deltage på bloggen http://pictureandscrap.com/ Billedet er desværre blevet lidt uroligt i scanningen. Ha' en god dag derude !

tirsdag den 1. juni 2010

Vintageudfordring 1


Dette er så mit bidrag til Vintageudfordring nr.1 - billedet har jeg fundet på en af de dejlige vintageblogge jeg surfer på, jeg har sat hende på en bagrund af bølgepap som har fået et strøg hvid akrylmaling. Hendes indramning er gjort med blonde fra Netto, og Tim Holz dies i en skøn forening. Alle blomster har jeg selv lavet, de store er TH's blomsterdie 5 - som er stemplet og distresset, Vingerne er stemplet og malet med distress ink og så har jeg sat lidt bling hist og her og lidt glimmerlim på kanterne af bølgepappet. Jeg er lidt forelsket i alle disse gamle fotos må jeg indrømme.