







Her er så resultatet af mine første LO som følge af kurset hos Eva og Kat, og jeg kan kun rose det til skyerne. De er begge lavet på papkasse, hvor jeg har pillet øverste lag af nogle steder da jeg ikke havde pizzaæsker til formålet. Jeg har ikke så mange Glimmermist så derfor vil de minde lidt om hinanden i farverne, jeg har desuden brugt en masse forskellige andre ting, som jeg nødigt vil remse op , men istedet henvise til forrige indlæg hvori hele kurset er beskrevet. Jeg kan kun anbefale det, det er simpelthen skønt at fedte sig ind i alle disse herligheder og lege lidt med kreativiteten. De øverste bænkebiddere er min bedre halvdel og jeg i en pause i havearbejdet i sommerhuset i Sønderjylland og det nederste er mit kære barnebarn Natacha. Jeg har endnu ikke fået lagt tekst på.