Har haft travlt med at fabrikere gavemærker, da min veninde Liane og jeg sku' på marked sidste weekend, selvfølgelig er de med Tilda stempler, men også nogle med foldede roser. Nu har jeg bestemt mig for at jeg vil prøve at Quille, så har bestilt værktøj og strimler hjem fra Hobbyboden. Det kan så være at roserne kan bli' lidt mindre end disse er. Jeg glæder mig til at lege med de nye sager !
fredag den 4. december 2009
fredag den 6. november 2009
Det har været mægtig inspirerende at være med i Kortmester som løb over 6 uger, og det gav et gevaldigt skub i kortmageriet.
Der er stadig konkurrencer kørende, men det har jeg vist slet ikke materialer nok til at deltage i - derfor har jeg også måtte tænke lidt alternativt ind imellem og fatte min lille saks, og klippe delene selv, og så bruge mine tegnefærdigheder, hvad man bl.a. kan se på Halloween kortet. Ind imellem nålefilter jeg og har netop fået året første lille hr. og fru Nissen klargjort, jeg ved ikke lige endnu hvad de kommer til at stå med i hænderne, men de skal nok bli' fulde.
mandag den 5. oktober 2009
En ny dansk kort udfordringsblog har set lyset http://kortudfordring.blogspot.com/ og til den lejlighed har jeg lavet dette kort i farverne lyserød og brune nuancer. Blomsterne er hjemmegjorte og har fået lidt glimmerlim og blonden er farvet i te. Baggrunden har fået lyserød perfect pearl. Swirlen har fået lidt liquid pearl / diamond. Held og lykke med bloggen, det er et fint initiativ ! www.Kort'o'mania.com
mandag den 21. september 2009
Dette kort glemte jeg lige i farten, det hører med til opgaven kort med syninger. Jeg har embosset sommerfuglene med guld, og baggrunds swirlen er embosset med crystal embossingpulver. Blomsten er selvgjort og sværtet med colourbox cocoa - en lækker farve efter at ha' været sprayet med mini mister og krammet lidt i våd tilstand. Den er standset ud med retropuncherne.
søndag den 20. september 2009
En anden opgave var at udklippe to ting på dit kort, og på dette kort har jeg klippet fuglen og grenen de sidder på. Den sorte blomst er embosset med hvid embossingpulver og stemplet : Old french writing. Her er også brugt "falske" syninger. Det var sjovt at arbejde med, jeg eksperimenterer med lidt forskellige embossingpulvere for tiden, rigtigt spændende synes jeg !
Jeg var så heldig at bli' udtrukket som vinder af kortudfordringen i "syninger" på Scrapsisters forum, og jeg glæder mig til at modtage en gave sponcereret af http://www.scrapbookfun.dk/
De syninger som jeg havde præsteret var dog "snydesyninger" som er tegnet, men det var også tilladt ! Her er lidt af kortene. Som det ses er de lidt i vintagestil.
onsdag den 16. september 2009
Jeg laver stadig en del kort for tiden, og har meldt mig på det dejlige scrapforum Scrapsisters, hvor der er bla.a. en del inspiration at hente, men også nogle gode udfordringer, lige som der er oprettet en dansk udfordringsblog : http://kortudfordring.blogspot.com/
Det blir' mægtigt spændende at følge.
Jeg har købt nogle Tilda stempler af Moster Olivia på scrapsisters auktionsside, og dem glæder jeg mig til at gå igang med. Jeg deltager også i kortkonkurrencerne derinde, - og hold da fast nogle dygtige scrap og kortpiger. Jeg vil lægge mine kort op på bloggen når konkurrencerne er overstået.
Igår var der hyggelig dating i min rosenbusk som fotoet her viser ;-)
onsdag den 5. august 2009
Tilbage efter pause !
Jeg har vist nok holdt en lidt lang pause med mit bloggeri, efter min tur med helvedesild - men jeg har været lidt kreativ på kortfronten, og har fået lavet en del stemplede kort, trods alt !
Her er lidt af dem, og jo - jeg er også igang med julekort-along på http://www.kreahulen.dk/ og http://www.hobbynettet.dk/
Det er en god fornemmelse at være lidt i god tid.
tirsdag den 17. marts 2009
Min allerførste scrapside !
Så kom jeg så igang med at afprøve lidt scrap, og det var faktisk ret hyggeligt - det tror jeg godt at jeg ku' dyrke lidt mere af.
Billedet er fra min barndom og temaet handler om en dag i mit liv !
Det var så også Anjas hobby's skyld, da hun startede en konkurrence op på Kreahulen om scrap.
Håber da også jeg kommer igang med mere af det ! Tak Anja ;0)
Der er også en konkurrence om nålefiltning kørende og det har jeg lavet en hel del af, men ved ikke lige om jeg når det denne gang indenfor slutdatoen !
torsdag den 19. februar 2009
lørdag den 7. februar 2009
Tusmørke kaldes farveblandingen og er halv uld og halv babyalpacca, der er et utroligt smukt farvespil i blandingen.
Alfekort fra Dorthes Hobby.
Forfra og bagfra, de dejligste farver !
Et helt vidunderligt farvespil !
Et helt vidunderligt farvespil !
Igår fik jeg den dejligste pakke med posten.
Jeg forstod det ikke lige med det samme da adressaten var Garngalleriet, og jeg havde da ikke bestilt noget derfra *G* !
Men da jeg fik pakket den op, var der den sødeste hilsen fra Dorthes Hobby, som tak for at jeg har tegnet logo til hendes blog, og man må sige at det var udsøgte varer den indeholdt !
Møllehjulet "Sensommer" - håndfarvet BFL/silke - 70% uld og 30% silke, lanasynfarvet og et fantastisk farvespil der er i denne blanding. Det er "gramselækkert" !
Ydermere var der en Fiskers multitool, et fiffigt lille værktøj med 6 funktioner i een, alletiders til kortmageri, der var et dejligt Regia strømpe opskriftshefte og et sødt alfekort.
En herlig pakke, og en skøn overraskelse. Mange gange TAK til Dorthe !
fredag den 30. januar 2009
onsdag den 21. januar 2009
Jeg læste på Ravelry i en garnfarvnings gruppe om en herre der havde farvet garn i rødvin, og da jeg netop var blevet færdig med at spinde et fed halvt Bluefaced leicster/morbærsilke sku' det jo også afprøves. Godt gemalen var på kursus, for det lugtede ikke specielt godt, men farven blev ganske nysselig ! Men det var nu også en god rødvin ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)